ucsyd
arla_logo
LotteFriis


Lotte Friis

23 år 
Danmarks bedste kvindelige svømmer
Har vundet medaljer til både OL, VM og EM 
Har en verdensrekord samt seks nordiske rekorder og syv danske
Kåret til Årets Sportsnavn i Danmark 2009


Hvorfor støtter du Aktiv rundt i Danmark?
Aktiv rundt i Danmark er en super ide. Det er vigtigt for alle, ikke mindst børn og unge, at være i god fysisk form og spise og leve sundt. Får man som barn grundlagt nogle sunde vaner, så er der en god chance for, at de varer ved resten af livet. En god fysisk form giver mere energi til at "leve livet" og klare hverdagens udfordringer. Når man er aktiv sammen med andre giver det følelsen af sammenhold.


Hvad betyder sundhed for dig?
Det betyder alt for mig at leve sundt. Jeg føler mig bedre tilpas, når jeg lever sundt dvs. træner jævnligt og spiser sundt. Selvfølgelig skal der også for mig være plads til at spise lidt fast food og nogle gode desserter. Det sidste er jeg ret vild med, men til hverdag lever jeg sundt.

Hvor meget motionerer du i løbet af en uge?
Jeg træner 28-30 timer om ugen. Det meste af tiden svømmer jeg, men jeg dyrker også fitness og styrketræning.


Hvad er det bedste ved svømning?
At det er sjovt. De fleste kan lide at bade og lege i vand. Her kan alle være med. Samtidig er det en sport, hvor man sjældent får skader, og hvor man får trænet hele kroppen. Som konkurrencesvømmer er man selv 100% ansvarlig for sit resultat. Det er ens egen fortjeneste, når det går godt ved stævnerne. Og når det går knap så godt, kan man ikke skyde skylden på andre. Så må man bare kigge indad og arbejde med at gøre det bedre næste gang.