ucsyd
arla_logo
inspiration_standard

Sådan laves ild

• Gnister med flint og stål: Med en flintesten og et stykke stål kan man, ved at slå dem sammen, frembringe gnister. Gnisterne skal fanges i et letantændeligt materiale (se til højre under: sådan laves bål). Som stål kan anvendes en gammel fil (spørg skolens pedel, om han har nogle liggende). Metoden kræver øvelse.

• Gløder med forstørrelsesglas og sol: På solrige dage kan solens stråler bruges til at lave ild. Ved brug af et forstørrelsesglas kan solens stråler centreres på et letantændeligt materiale. Ved at bevæge forstørrelsesglasset op og ned mellem solen og materialet vil solens lys ses som en lille lysende prik – det er den rigtige afstand. Røgen vil hurtigt begynde at stige, hvorefter der er gløder til bålet. Eleverne kan tage et forstørrelsesglas med.

• Gløder med ildbue og boretræ: En sværere måde at frembringe gløder på er ved at bruge en ildbue og et stykke boretræ. Ved at trække buen frem og tilbage skabes varme og gløder mellem boretræet og den klods, boretræet hviler på. I kanten på hvileklodsen laves et V-snit, hvorigennem gløder kan falde ned på et letantændeligt materiale. Der benyttes et stykke træ til at presse på boretræet ovenfra. Metoden er langsom og besværlig,men når det lykkes (hvis det lykkes), er det en fantastisk fornemmelse.

Sådan laves ild2

Gnister med strygestål

Sådan laves ild1

Gløder med ildbue og boretræ