ucsyd
arla_logo
inspiration_standard

Kort og kompas

Kompas
Kompasser kan lejes i grejbanker, hvis ikke de allerede findes på skolen. Først lidt navnelære på kompasset:

Fra kort til landskab

kompas

I forbindelse med orienteringsløb kan det være en fordel at kunne udtage en kompaskurs fra et topografisk kort (o-løbs kort med nord/sydgående linier). Først ligges kompasset på kort med marchpilen pegende i den retning, man gerne vil gå. Derefter drejes kompashuset således, at nord/sydlinierne på kompasset flugter med nord/sydlinierne på kortet. Nu må der ikke drejes på kompashuset mere. Nu løftes kompasset af kortet, hvorefter kompasset holdes foran brystet med marchpilen pegende fremad. Man skal så dreje kroppen indtil kompasnålen dækker nordpilen. Den retning marchpilen nu peger, er den retning man skal gå (marchretningen).


Fra landskab til kort (udtagning af kompaskurs) og krydspejling
Hvis man eksempelvis er faret vild, kan det være nødvendigt at kunne finde, hvor man er på et kort. Tag kompasset op foran brystet og hold det således, at marchpilen peger mod et kendt punkt i landskabet (f.eks. en kirke, et højdepunkt eller lignende). Drej derefter kompashuset, således at nordpilen dækkes af kompasnålen. Herefter ligges kompasset på kortet, således at kanten på kompasset eller en hjælpelinie ligger lige over det punkt, man befinder sig. Nu drejes hele kompasset indtil nord/sydlinierne på kompasset flugter nord/sydlinierne på kortet. Tegn en streg på kortet. Dette gentages med et andet kendt punkt i landskabet, hvorefter kan har levet en krydspejling (der hvor linier krydser hinanden, står man).