ucsyd
arla_logo
inspiration_standard

Diameter og omkreds

Materialer
• Et stykke snor
• Et stykke kridt eller noget andet, der kan bruges til at tegne på gulvet med

Fremgangsmåde
Eleven markerer et punkt, hvorfra han/hun starter. Fra det punkt hopper eleven, så langt han/hun kan og tegner herefter en cirkel med en diameter så stor som afstanden mellem startpunktet, og der hvor eleven landede efter hoppet.

Eleven tegner herefter cirklens omkreds op med et stykke kridt, eller noget andet, der kan bruges. Herefter sammenlignes forholdet mellem diameter og omkreds med andre i klassen.

Denne sammenligning lægger naturligvis op til at snakke om, hvorfor (næsten) alle når frem til det samme forhold.

Variation og progression
• Eleverne kan arbejde alene eller i grupper.
• Eleverne kan modtage mere eller mindre hjælp til at beregne forholdet mellem diameter og omkreds.
• Læreren kan, afhængigt af elevernes niveau, vurdere, hvor meget der efterfølgende skal arbejdes med den generelle sammenhæng mellem diameter og omkreds.
• Flere lignende aktiviteter kan findes på www.skoveniskolen.dk.